TAK for OMØ Kulturdage 2026
16. gang med OMØ Kulturdage – og endnu en gang var dagene fyldt med oplevelser, samtaler, nysgerrighed, fællesskab, mad og musik.
Med temaet “…holde hovedet koldt og hjertet varmt” blev dagene skudt i gang.
Og hvis der er én ting som dagene har vist os, så er det netop, at fællesskab er med til at holde hjertet varmt.
Et KÆMPE TAK til alle jer, der deltog – uanset om I var med hele weekenden, eller blot kiggede forbi til en enkelt aktivitet.
Tak fordi I kom, lyttede, stillede spørgsmål, delte historier, grinede, sang med, dansede, spiste ved langbordene og var med til at skabe den særlige stemning, som gør OMØ Kulturdage til noget ganske særligt.
De tre dage gik alt for hurtigt, men omvendt var de også fyldt med oplevelser:
Fælles løbeklub og yoga hver morgen, der gav den bedste start på dagen
Workshops, foredrag og aktiviteter – fra den grønne Male-workshop, Knytte-workshop og Taske-workshop til Ole Hartling, Ø-filosofi, På tur med ord, et HELT UNIKT besøg på Omø Vingaard, ølsmagningen på Havnen hos Omø Bryghus, Pétanque, Store Legedag, Birgittes heste, dialogen om Hvordan redder vi LETKØB? og de unikke samtaler i Et liv i lænestolen
Langbordsmiddagene samlede os igen-igen omkring gode råvarer, spændende smage og sjove samtaler. Og hold SÅ lige op, for nogle koncertaftener vi fik:
torsdag: Vala & Mukherjee, der leverede den smukkeste og mest nærværende koncert, at starte Kulturdagene på
fredag: Erann DD og Kevin Wyatt! og Rasmus Hedebo! der fyldte aftenen med intens varme, energi og groovy fællessang
OG sidst, men ikke mindst: Anne Dorte Michelsen, der lørdag rundede dagene af med en koncert, der så fint mindede os om, hvorfor hendes sange har en særlig plads hos så mange. Anne Dorte fik dygtig hjælp af Peter Dencker, søster Julie Michelsen og Sebastian
STOR TAK til alle kunstnere, og til lydmand Thomas Olsen !!
Men ingen OMØ Kulturdage uden frivillige.
STOR, STOR TAK til alle jer, der brugte timer, dage og uger på planlægning, opbygning, madlavning, servering, opvask, bar, lyd, lys, praktiske opgaver, oprydning og alt det usynlige arbejde, som gør det hele muligt. Igen: Uden jer = INGEN OMØ Kulturdage!
TAK til alle oplægsholdere, kunstnere, musikere og aktivitetsværter, som delte ud af egen viden, kreativitet, engagement og tid.
TAK til Omø LETKØB, Omø Bryghus, Omø Vingaard og alle øvrige lokale kræfter, som hver dag er med til at gøre Omø til noget helt særligt.
TAK til We do Music & AEM Booking & Records.
Også stor tak til Slagelse Kommune, Nordjyllands Fonden, vores sponsorer, annoncører og samarbejdspartnere.
Jeres støtte er med til at sikre, at OMØ Kulturdage fortsat kan afvikles og udvikle sig år efter år.
TAK for 2026 
Har du taget stemningsbilleder eller fanget gode øjeblikke fra dagene, så send dem gerne til omoekulturdage@gmail.com.
Vi fjerner naturligvis billeder, hvis nogen ikke ønsker at medvirke.
De kærligste hilsner
Jonna, August, Tove og Lise Lotte
TAK, TAK, TAK!